Er dine efterladte sikret? Sådan tjekker du dine dækninger ved død

Hvad får din partner og dine børn, hvis du dør i morgen? Det offentlige giver lidt, ATP lidt mere, og resten afhænger af din pensionsordning og af, hvem der står som begunstiget. Se reglerne, og regn på, om dækningen rækker.

De fleste ved nogenlunde, hvad de selv får udbetalt som pensionister. Langt færre ved, hvad deres partner og børn får, hvis de dør før tid. Og det er sjældent det, man tror.

Pengene til efterladte kommer fra fire steder: det offentlige, ATP, din pensionsordning og eventuelle forsikringer ved siden af. De to første er små og faste. De to sidste er dem, der afgør, om familien kan blive boende, og de er også dem, hvor begunstigelsen kan sende pengene et helt andet sted hen, end du regner med.

Her gennemgår vi, hvad der udbetales fra hver kilde, hvem der får det, og hvordan du regner på, om det rækker.

Hvad får dine efterladte fra det offentlige?

Meget lidt. Folkepension, førtidspension, seniorpension og tidlig pension ophører dagen efter dødsfaldet.

• Efterlevelsespension. Får I begge pension og bor sammen, får den efterladte automatisk din pension i op til tre måneder efter dødsfaldet. Derefter beregnes den efterladtes egen pension efter satserne for enlige.
• Efterlevelseshjælp. Er den efterladte ikke pensionist, kan der søges et engangsbeløb hos kommunen på højst 17.431 kr. i 2026. Det kræver mindst tre års fælles bopæl, og beløbet nedsættes ved en årsindkomst over 286.972 kr. og bortfalder helt ved 448.389 kr.

Det er alt. Der findes ingen offentlig enkepension eller efterladtepension ud over det.

Hvad udbetaler ATP?

ATP Livslang Pension er også en livsforsikring, og udbetalingen sker automatisk til ægtefælle og børn:

• Ægtefælle: et engangsbeløb på 75.000 kr., hvis du dør før folkepensionsalderen. Beløbet falder med 15.000 kr. om året fra året efter din folkepensionsalder og bortfalder helt fem år efter.
• Samlever: samme beløb, men kun hvis I har boet sammen i mindst to år på samme adresse og kunne have giftet jer, og kun hvis samleveren er registreret hos ATP på forhånd eller søger inden fem år efter dødsfaldet.
• Børn under 21 år: 50.000 kr. til hvert barn.

Alle beløb er før en afgift på 40 procent til staten, så 75.000 kr. bliver til 45.000 kr. Det kræver, at du har været med i ATP i mindst to år efter 2002 med fulde indbetalinger.

Bor du sammen med en, du ikke er gift med, er registreringen hos ATP det første, du bør tjekke. Den tager fem minutter og afgør, om der udbetales 45.000 kr. eller ingenting.

Hvad sker der med din pensionsopsparing?

Det afhænger helt af typen:

Livrenten er den, folk oftest overrasker sig selv med. Det er ofte den største del af en arbejdsmarkedspension, og uden garanti er den præcis nul kroner værd for de efterladte. Garantien koster lidt i lavere ydelse, og den skal vælges, før udbetalingen begynder.

Forsikringen i din arbejdsmarkedspension

De fleste arbejdsmarkedspensioner indeholder en forsikring ved død, typisk en engangssum, nogle gange suppleret af en ægtefællepension eller børnepension, der udbetales løbende i en årrække. Beløbene varierer meget fra ordning til ordning, og de står på PensionsInfo og på din årlige oversigt.

To ting er værd at vide. Vi bruger PensionDanmark som eksempel, fordi deres vilkår er offentligt beskrevet, men andre selskaber har lignende regler med andre tal. For det første kan summen være et minimum: hos PensionDanmark er dødsfaldsdækningen det beløb, de efterladte mindst får, og er opsparingen mindre, lægger forsikringen resten til. For det andet har dækningen en udløbsdato: forlader du jobbet, fortsætter dækningen hos PensionDanmark i op til fem år, eller til folkepensionsalderen, hvis den kommer først. Har du en hvilende ordning fra et tidligere job, kan dækningen altså være væk, selv om ordningen stadig findes. Hvor længe din egen gælder, står i dine vilkår.

Hvem får pengene? Begunstigelse slår testamente

Pensioner og livsforsikringer udbetales til den, der står som begunstiget, uden om dødsboet. Et testamente bestemmer over arven, ikke over pensionen. Står der ingen begunstiget, går pengene til "nærmeste pårørende" i denne rækkefølge: ægtefælle, samlever, livsarvinger, arvinger efter testamente eller arveloven.

Her gemmer der sig en fælde for ugifte. I ordninger oprettet efter 1. januar 2008 tæller en samlever som nærmeste pårørende efter to års fælles bopæl eller fælles barn. I ordninger fra før 2008 gør samleveren det ikke, medmindre begunstigelsen er ændret. Højesteret fastslog i 2020, at selskabet ikke kan ændre klausulen på egen hånd. Det skal du selv gøre, hos hvert selskab, for hver ordning.

Beregn, om dækningen rækker

Regnestykket er enkelt: Hvad skal de efterladte bruge om måneden, hvad har partneren selv, hvor mange år skal det holde, og hvilken gæld skal væk? Træk dækningen fra, og se, hvad der mangler.

Med beregnerens standardtal, et behov på 25.000 kr. om måneden, en partner med 18.000 kr. efter skat, 12 år til børnene er voksne og 500.000 kr. i dækning i dag, mangler familien 508.000 kr. Det er før ATP's 45.000 kr. efter afgift, og før boliggælden.

Fem ting, du kan tjekke i dag

1. Find dine dødsfaldsdækninger på PensionsInfo. Notér beløb, type og udløb for hver ordning.
2. Tjek begunstigelsen på hver ordning. Står der "nærmeste pårørende", så find ud af, om ordningen er fra før 2008, og om samleveren er med.
3. Registrér din samlever hos ATP, hvis I ikke er gift.
4. Tjek garantien på din livrente, før udbetalingen starter. Bagefter er det for sent.
5. Regn på hullet med beregneren, og tag højde for, at dækningen i hvilende ordninger kan være udløbet.

Få dækningerne tjekket

Analysen på sitet læser dine dødsfaldsdækninger direkte fra PensionsInfo-rapporten og viser, om der mangler dækning, om der er sat en begunstiget, og om engangsbeløbet er lavt. Herfra kan du booke et gratis møde og få gennemgået, om dækningerne matcher din familie- og arbejdssituation.

Konklusion

Det offentlige og ATP giver tilsammen et lille, fast beløb. Resten afhænger af din pensionsordning: om der er en dødsfaldssum, om livrenten har garanti, om dækningen stadig gælder, og om begunstigelsen peger på de rigtige. Ingen af delene ordner sig selv, og et testamente hjælper ikke. Tjek dækningerne, ret begunstigelsen, og regn på, om det rækker. Det er en times arbejde, som dine efterladte ikke kan lave for dig.