Ratepension udbetaling: 10, 15 eller 25 år?

En ratepension skal udbetales over 10 til 30 år, og du kan forlænge perioden, men aldrig forkorte den. Se, hvad længden betyder for din skat og dit pensionstillæg, og beregn, hvad der koster dig mindst.

Når din ratepension skal til at udbetales, spørger selskabet, hvor mange år den skal løbe over. Mange svarer 10 år, fordi det giver mest pr. måned. Det er sjældent det valg, der giver mest i alt.

Længden ændrer ikke på, hvor mange penge der står på ordningen. Den ændrer på, hvor høj din indkomst er i de enkelte år, og dermed på, hvor meget pensionstillæg du får, og hvilken skat du betaler. Her får du reglerne, som de gælder i 2026, og en beregner, der viser forskellen i kroner.

Reglerne: mindst 10 år, senest 30 år efter pensionsudbetalingsalderen

Loven sætter rammen, og den er den samme i alle selskaber:

• Mindst 10 år. Raterne skal være lige store og fordeles over mindst 10 år. Beløbet justeres løbende efter afkastet på det, der bliver stående.
• Senest 30 år efter din pensionsudbetalingsalder. Den sidste rate skal falde senest 30 år efter, at du nåede den alder, hvor ordningen tidligst kunne udbetales. Begynder du så tidligt som muligt, kan du altså vælge alt fra 10 til 30 år.
• Du kan vente. Du behøver ikke begynde, når du når alderen. Men fordi perioden skal være mindst 10 år, skal du i praksis begynde senest 20 år efter din pensionsudbetalingsalder.
• Ikke på én gang. Hæver du ordningen i utide, koster det en afgift på 60 procent.

Hvornår din ordning tidligst kan udbetales, afhænger af, hvornår den er oprettet: fra 60 år for ordninger fra før 1. maj 2007, og ellers 5 eller 3 år før din folkepensionsalder. Du kan slå dine egne aldre op i vores guide til hvornår du kan gå på pension.

Du kan forlænge, men ikke forkorte

Det er den vigtigste regel at kende, før du vælger. Når udbetalingen er begyndt, kan du forlænge perioden, typisk med virkning fra det følgende kalenderår, og uden afgift. Du kan ikke gøre den kortere.

Det gør valget mindre endeligt, end det ser ud. Begynder du med 10 år og opdager, at du mister mere pensionstillæg end ventet, kan du strække resten over flere år. Begynder du med 25 år, kan du ikke fortryde og få pengene hurtigere. Selskaberne har egne frister og blanketter, så spørg dit selskab i god tid før årsskiftet.

Skatten: samme procent af hver krone, indtil mellemskatten

Udbetalinger fra en ratepension er personlig indkomst. Du betaler bundskat og kommuneskat af dem, men ikke arbejdsmarkedsbidrag.

Som folkepensionist har du allerede brugt dit personfradrag på folkepensionen. Så længe din samlede personlige indkomst ligger under 641.200 kr. om året i 2026, betaler du den samme skatteprocent af hver krone, uanset om du får pengene over 10 eller 25 år. Først over den grænse kommer der 7,5 procent i mellemskat oven i, og fra 777.900 kr. yderligere 7,5 procent i topskat. Folkepensionen og dine andre pensioner tæller med i indkomsten.

For langt de fleste pensionister er skatten derfor ikke det, der afgør valget. Det er pensionstillægget.

Pensionstillægget: her ligger den store forskel

Pensionstillægget er den del af folkepensionen, der afhænger af din øvrige indkomst. Som enlig får du op til 104.748 kr. om året i 2026, og tillægget nedsættes med 30,9 % af den indkomst, der ligger over 99.200 kr. Ratepensionen tæller fuldt med. Reglerne er gennemgået i vores guide til pensionstillæg 2026.

Det giver tre situationer, og de peger ikke i samme retning:

• Din indkomst kan holdes under fradragsbeløbet. Hvert år har du et beløb, du kan få udbetalt, uden at det koster tillæg. Strækker du udbetalingen over flere år, bruger du det frie beløb flere gange. Her er lang udbetaling klart bedst.
• Din indkomst ligger over fradragsbeløbet uanset hvad. Så koster hver udbetalt krone den samme nedsættelse, om den kommer i år 3 eller år 23. Længden betyder kun lidt, og du kan vælge efter, hvornår du har brug for pengene.
• Din indkomst er så høj, at tillægget falder helt væk. Tillægget kan ikke blive mindre end nul. Får du meget udbetalt på få år, mister du tillægget i de år, men ikke mere end det. Her kan kort udbetaling være billigst.

Et eksempel på det første: Du er enlig, har 1.500.000 kr. på din ratepension og får 40.000 kr. om året fra ATP og en lille livrente. Med 3 procent i afkast på det, der bliver stående, giver 10 år en udbetaling på 14.227 kr. om måneden, og du mister 344.610 kr. i pensionstillæg over perioden. Med 25 år får du 6.969 kr. om måneden og mister 188.750 kr. Forskellen er 155.860 kr. før skat.

Et eksempel på det sidste: Du er enlig med 2.000.000 kr. på ratepensionen og 300.000 kr. om året fra en livrente. Her er dit pensionstillæg allerede nede på 42.701 kr. om året. Med 10 år mister du det i 10 år, i alt 427.010 kr. Med 25 år mister du det meste af det i 25 år, i alt 861.425 kr. Den korte udbetaling er 434.415 kr. billigere.

Beregn, hvad længden koster dig

Skriv din egen saldo og din øvrige pension, og se udbetalingen pr. måned og det mistede pensionstillæg for hver længde. Beregneren bruger de samme 2026-satser som resten af vores artikler.

Begynd før folkepensionen, hvis du kan

Pensionstillægget findes kun, når du er folkepensionist. De år, hvor ratepensionen udbetales, før folkepensionen begynder, koster derfor ikke noget tillæg.

Kan din ordning udbetales 3 eller 5 år før folkepensionsalderen, og har du ikke brug for lønnen i de år, flytter du en del af udbetalingen til år uden modregning. I eksemplet med 1.500.000 kr. falder tabet ved 10 års udbetaling fra 344.610 kr. til 241.227 kr., hvis de første tre år ligger før folkepensionen. Du kan prøve det i beregnerens sidste felt.

Får du efterløn, gælder der særlige regler for, hvordan pensioner nedsætter efterlønnen. Tal med din a-kasse, før du sætter en udbetaling i gang i efterlønsårene.

Er du gift eller samlevende?

For par beregnes pensionstillægget ud fra jeres samlede indkomst. Er I begge folkepensionister, nedsætter din ratepension både dit eget og din partners tillæg, hver med 16 % af det, der ligger over 198.800 kr. Beregneren tager begge tab med.

Fordi fradragsbeløbet er fælles, betaler det sig at se jeres udbetalinger under ét. Har I begge en ratepension, kan det være en fordel, at de ikke løber i de samme år.

Fire ting, beregneren ikke ser

• Hvor længe du lever. En udbetaling over 25 år fra du er 67, løber til du er 92. Dør du før, går resten til dine begunstigede, men med skat eller afgift. Hvad de får, kan du læse i vores guide til, om dine efterladte er sikret.
• Andre ydelser. Boligstøtte, ældrecheck og helbredstillæg afhænger også af din indkomst og har deres egne grænser.
• Dit forbrug. De fleste bruger flest penge i de første år som pensionist. En udbetaling, der er billigst på papiret, hjælper ikke, hvis den giver for lidt, mens du er rask nok til at bruge dem.
• Alternativet. En ratepension kan lægges om til en livrente, der udbetales, så længe du lever. Det fjerner risikoen for at løbe tør, men pengene går ikke i arv på samme måde.

Hvor meget kan du indbetale i 2026?

Indbetaler du stadig til en ratepension, er loftet 68.700 kr. i 2026. Det gælder samlet for ratepension og ophørende livrente, og din arbejdsgivers indbetalinger tæller med. Indbetaler du mere, får du ikke fradrag for det overskydende.

Konklusion

En udbetaling over 10 år er sjældent det bedste valg for en folkepensionist med almindelig indkomst. Jo mere af udbetalingen du kan holde under fradragsbeløbet for pensionstillæg, jo mere beholder du, og det taler for en længere periode eller for at begynde før folkepensionen. Har du høj indkomst ved siden af, vender regnestykket, og 10 år kan være billigst.

Reglen om, at du kan forlænge, men ikke forkorte, giver dig en udvej: du kan begynde kort og strække perioden senere. Det kræver, at du holder øje med dit pensionstillæg det første år.

Beregneren viser kun pensionstillægget. Din samlede udbetaling efter skat afhænger af alle dine ordninger tilsammen, og den kan du se, når du uploader din PensionsInfo-rapport.