Hvornår kan du gå på pension? Folkepensionsalder og tidligste udbetaling efter fødselsår

Din folkepensionsalder afhænger af, hvornår du er født, og dine egne pensioner kan ofte udbetales flere år før. Se tabellen, reglerne for efterløn og tidlig pension, og beregn dine egne aldre.

"Hvornår kan jeg gå på pension?" har ikke ét svar, men tre. Der er den alder, hvor folkepensionen begynder. Der er den alder, hvor du tidligst kan få dine egne pensioner udbetalt, og den ligger ofte flere år før. Og der er efterløn og tidlig pension, som kan fylde hullet imellem, hvis du opfylder betingelserne.

Her får du alle tre, med tabellerne og reglerne, som de gælder i 2026, og en beregner, der giver dig dine egne aldre ud fra din fødselsdato.

Folkepensionsalderen afhænger af din fødselsdato

Folkepensionsalderen er fastsat i loven ud fra fødselsdato, og den er hævet flere gange, fordi den følger den forventede levetid. Det er de vedtagne aldre:

Folkepensionen udbetales fra den 1. i måneden efter, at du har nået alderen. Er du født den 15. marts 1960, fylder du 67 den 15. marts 2027 og får folkepension fra 1. april 2027. Du kan søge op til et halvt år før hos Udbetaling Danmark.

Folketinget vedtog i 2025, at alderen bliver 70 år for alle, der er født fra 1971. Er du født i 1975 eller senere, er det ikke nødvendigvis det sidste ord.

Født 1975 eller senere: det forventede

Folkepensionsalderen forhøjes hvert femte år på grundlag af udviklingen i levetiden, og forhøjelsen træder i kraft 15 år efter, at den er besluttet. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering fremskriver, hvad det vil give, hvis mønstret fortsætter: 71 år for dem, der er født fra 1975, 71½ år fra 1979, 72½ år fra 1983, 73 år fra juli 1987, 73½ år fra 1992 og 74 år fra juli 1996. Ingen af dem er vedtaget. Det næste lovforslag ventes i 2030, og det vil bygge på anbefalingerne fra kommissionen om tilbagetrækning og nedslidning.

Er du født efter 1974, bør du derfor regne med det forventede tal i din planlægning og den vedtagne alder i dine rettigheder.

Beregn dine egne aldre

Indtast din fødselsdato, og se din folkepensionsalder, datoen for første udbetaling, din efterlønsalder, og hvornår dine egne pensioner tidligst kan udbetales. Har du styr på dine år på arbejdsmarkedet, får du også svar på tidlig pension.

Dine egne pensioner kan ofte udbetales tidligere

Ratepension, livrente og aldersopsparing har deres egen tidligste udbetalingsalder, og den afhænger af, hvornår ordningen er oprettet:

• Oprettet før 1. maj 2007: fra 60 år.
• Oprettet fra 1. maj 2007 til 31. december 2017: 5 år før din folkepensionsalder.
• Oprettet fra 1. januar 2018: 3 år før din folkepensionsalder.

Har du en gammel ordning med udbetaling fra 60 år, er det en værdi, du kan miste, hvis du samler den med en nyere ordning uden at holde en frist på tre år. Reglen er beskrevet i vores guide til gamle pensioner fra tidligere job.

At du kan få pengene fra 60 år, betyder ikke, at det er klogt. Jo tidligere du starter, jo mindre er der pr. år, og jo længere skal det holde. Hvad det betyder for din samlede udbetaling efter skat, kan du se i vores guide til pension efter skat.

Efterløn: tre år før folkepensionen

Efterløn er en ordning gennem din a-kasse, som du selv betaler til med efterlønsbidrag. Efterlønsperioden er gradvist skåret ned fra fem til tre år. Er du født 1. juli 1959 eller senere, kan du gå på efterløn tre år før din folkepensionsalder, altså fra 64, 65, 66 eller 67 år. Ældre årgange har lidt andre aldre, som beregneren viser.

Hvor meget du får, og hvad dine egne pensioner betyder for efterlønnen, afhænger af, hvornår du går på efterløn, og det er din a-kasse, der regner det ud. Er du i tvivl, om du er med i ordningen, står det på din årsopgørelse fra a-kassen.

Tidlig pension: 1 til 3 år før, hvis du har været længe på arbejdsmarkedet

Tidlig pension er den offentlige ordning for dem, der har været mange år på arbejdsmarkedet. Reglerne er:

• Født før 1965: har du været 42, 43 eller 44 år på arbejdsmarkedet, når du er 61, kan du få tidlig pension i henholdsvis 1, 2 eller 3 år før folkepensionsalderen.
• Født 1965 til 1968: ancienniteten opgøres, når du er 62, og kravet er 43, 44 eller 45 år.
• Yngre årgange: reglerne følger folkepensionsalderen og er endnu ikke fastsat.

Ancienniteten tælles fra du fyldte 16, og perioder med fx dagpenge, barsel og sygedagpenge tæller helt eller delvist med. Ydelsen er op til 15.650 kr. om måneden før skat i 2026. Arbejder du ved siden af, nedsættes ydelsen med 64 procent af den arbejdsindkomst, der overstiger 28.300 kr. om året. Du kan søge om retten seks år før din folkepensionsalder, og det er Udbetaling Danmark, der opgør ancienniteten.

Du må gerne arbejde efter folkepensionsalderen

Når du har nået folkepensionsalderen, kan du arbejde videre, uden at din løn bliver modregnet i folkepensionen. Det gælder både grundbeløbet og pensionstillægget. Til gengæld bliver dine egne pensionsudbetalinger og anden indkomst modregnet i tillægget, som vi gennemgår i guiden til pensionstillæg i 2026.

Se, hvad du får udbetalt, fra den dag du stopper

Alderen er den lette del. Det svære er at se, hvad de forskellige valg betyder i kroner: at stoppe tre år før, at trække på ratepensionen først, at vente med livrenten. Analysen på sitet regner det ud år for år ud fra din PensionsInfo-rapport, med folkepension, pensionstillæg og skat, og du kan flytte på pensionsalderen og se, hvad der sker.

Konklusion

Din folkepensionsalder står i loven og afhænger kun af din fødselsdato. Dine egne pensioner kan ofte udbetales 3 eller 5 år før, ældre ordninger fra 60 år, og efterløn og tidlig pension kan dække årene imellem, hvis du opfylder betingelserne. Kend dine tre aldre, og regn derefter på, hvad det koster at gå tidligt, før du beslutter dig.